Fællesmøde/generalforsamling i DFFO 2018

Tirsdag d. 20. marts afholdt Distriktsrådet for Feldballe og omegn (DFFO) deres årlige fællesmøde/generalforsamling.

En aften med lækker mad, spændende præsentationer af lokale foreninger, en årsberetning og også networking på kryds og tværs mellem de fremmødte foreninger, DFFO og menige borgere.

Først bød DFFO på lækker aftensmad lavet og leveret af Lone Mølleskov fra Friland, senere fulgte hjemmebagt citronmåne og kaffe/the.

Under maden fortalte repræsentanter fra en række lokale foreninger på skift om sig selv, deres forskellige projekter og arrangementer. Meget spændende og rigtig god inspiration til alle, da vi selvom vi tilhører det samme distrikt arbejder forskelligt.
Med denne præsentationsrunde forsøgte DFFO at synliggøre sig selv men også alle foreningerne overfor hinanden. Vi er et distrikt med mange foreninger og mange funktioner, vi vil hinanden og i løbet af de næste par uger opdateres DFFOs nye hjemmeside www.dffo.dk med foreningsoplysninger, så er vi alle samlet et sted.

Årsberetningen var aftenens højdepunkt, heri fortalte Lone Henriksen om året der gik, bl.a. om det DFFO-arrangerede vælgermøde i november, som var en stor succes. Tak til Mads Steensgård Nielsen og Feldballe Friskole for et godt samarbejde. Lone fortalte også om en gavekurv overrakt til personalet i bogbussen og om et økonomisk bidrag givet til æblelunden i Kejlstrup.

Aftenen sluttede med en god dialog omkring fremtidige tiltag og projekter i distriktet, projekter hvor DFFO vil kunne bidrage i forhold til kontakten til kommunen samt at føre de rigtige mennesker sammen. Der blev bl.a. snakket om genetablering af kirkestier, om forfaldne stensætninger i Tåstrup Sande og også om cykelstier mellem byerne i distriktet.

Generalforsamling2
Generalforsamling1

Af: Laura Brøsted

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

%d bloggers like this: