Feldballe Distriktsråd og Syddjurs Kommune præsenterer projektet Landsbyens Bæredygtige Bofællesskab60+ for alle interesserede.
Tåstrup Forsamlingshus Mandag den 30. maj 2022 kl. 17 – 20.30
Kan vi blive boende i landsbyen, når vi bliver gamle eller alene – og kan vi som landsby selv etablere et bofællesskab som drivkraft for nye aktiviteter ? Skal det være et bofællesskab for folk i alle aldre og hvordan kan det organiseres ? Hvor skal det ligge og hvem kan bygge det ? Skal det være i en eksisterende bygning, eller i et nyt byggeri. Skal det være ejerboliger, andelsboliger eller lejeboliger ? Hvem vil finansiere det og hvordan kommer vi i gang ?
Disse og andre spørgsmål har en arbejdsgruppe forsøgt at finde svarene på med hjælp fra konsulentfirmaet SeTilSiden, og resultater vil vi gerne dele med jer på mødet. Kom og hør hvad vi er nået frem til – og meld dig på studieturen den 16. juni 2022, hvis du er interesseret i at være i den videre proces med at skabe et nyt bofællesskab i Feldballe. Alle input og bemærkninger vil blive taget imod med glæde og interesse.
Der er fællesspisning og mulighed for at købe drikkevarer. Tilmelding er derfor nødvendig på Go-Syddjurs.dk. Håber at vi ses.
På vegne af arbejdsgruppen
Skriv et svar